Bryllupsringe – hvad er bryllupsringe?
Bryllupsringe er et andet ord for vielsesringe, dvs. de ringe som parret udveksler under bryllupsceremonien. Udveksling af forlovelses- og bryllupsringe har været udbredt i Danmark siden starten af 1900-tallet, men skikken kan faktisk spores helt tilbage til Romerriget, hvorfra den siden blev spredt med kristendommen.
Traditionelt set er der en række forskelle på forlovelsesringe og bryllupsringe. Den første og mest åbenlyse forskel er naturligvis omstændighederne for udvekslingen: Forlovelsesringene ved forlovelsens start og bryllupsringene under bryllupet – ægteskabets start.
Der er dog en række andre forskelle også. For eksempel er forlovelsesringen typisk ”flottere” i den forstand, at den – hos kvinden – har en diamant i. Bryllupsringene derimod er ofte simple, glatte ringe uden sten. En anden ting er, at bryllupsringen skal sidde på højre hånd og forlovelsesringen på venstre.
Dette er dog kun hvad traditionerne siger. I dag er det efterhånden blevet normalt at lave sine egne regler. I bestemmer derfor helt selv, hvordan jeres ringe skal se ud, hvad de skal være lavet af, hvad og om der skal graveres i dem og hvilken hånd de skal sidde på.
Nogle vælger at bruge de samme ringe som både forlovelse- og bryllupsring. Under forlovelsen har de ringen siddende på venstre hånd og ved bryllupsceremonien flyttes den så over på højre hånd. Så det er også en mulighed.
Det vigtige er, at I køber og gør det, der virker rigtigt for jer. Det er jeres ægteskab – ingen andres.
Bryllupsringe – hvilke skal vi vælge?
Det kan virke uoverskueligt at skulle vælge bryllupsringe. Der er jo uendelig mange muligheder. Så hvordan går man i gang?
Det første I bør gøre jer klart er hvilket materiale I ønsker ringene produceret i. De mest almindelige metaller er alm. guld og hvidguld, og disse er også gode klassiske valg. Guld er slidstærkt og bliver ikke misfarvet med årene. Hvis man vælger hvidguld, skal man dog være opmærksom på at rhodineringen med tiden vil slides af, så det vil være nødvendigt at få ringene gen-rhodineret cirka en gang om året for at holde dem pæne.
Også sølv, palladium, stål og titanium er dog blevet mere populære valg i de senere år, så det kan også være gode muligheder for dem der ønsker nogle ringe, som ikke ligner alle andre. Desuden er flere af disse metaller billigere end den klassiske guldring.
Det næste I bør overveje er om der skal være sten i én (eller begge) ringene. Her er det meget forskelligt, hvad folk vælger. De helt klassiske bryllupsringe er glatte uden sten, men mange kvinder ønsker efterhånden en diamant i deres ring. Ved køb af sølvringe er zirkon også en mulighed, men diamanter er helt klart det flotteste.
Når I har svaret på de to enkle spørgsmål er I nået et godt stykke vej i jeres overvejelser, men der er naturligvis lidt vej igen. I bør også overveje om I ønsker simple, klassiske ringe eller om I ønsker noget mere stilet, måske noget med flere sten i et mønster eller andre detaljer. Dertil kommer overvejelser om ringenes profil (flad, oval eller rund) og bredde.
Hos CHANTI har vi et kæmpe udvalg af bryllupsringe, og derfor har vi også lave en grundig indeksering af ringene, så du nemt kan komme til at se bestemte typer ringe. Klik ind i dag og find jeres drømme-bryllupsringe.
Bryllupsringe – Nye tendenser
Bryllupsringe – De senere år er det blevet mere og mere udbredt og anerkendt, at brudepar vælger bryllupsringe som er mere utraditionelle, og som skiller sig ud. De klassiske bryllupsringe i guld og hvidguld er klart de mest populære, men der er en tendens til at flere og flere vælger deres bryllupsringe i andre materialer. Dette kan fx være sølv, stål, titanium eller palladium.
Om Jeres bryllupsringe skal være traditionelle eller ej, er helt op til Jer. Hos CHANTI fås bryllupsringe i både guld, hvidguld, sølv, stål, titanium og palladium. Du finder bryllupsringe med og uden diamanter og zirkoner, og med forskellige materialer kombineret. Klikker du ind på hjemmesiden, kan du se hele det store udvalg af bryllupsringe.


